Top Post »

22. maj 2011 – 21:21 |

D. 21-06 kl. 20,00 sejlede fra Hadsund i høj sol, til bøjerne ved Als Odde, og var fremme kl. 21,30, havde en skøn aften der og en god start på ferieturen, men det ændrede sig …

Læs den fulde historie »
Mariagerfjord

Mariagerfjord eller danmarks smukkes fjord som vi nyder at kalde den, er der hvor vi og Søhesten har hjemme

Danmark

Her kan du læse om vores mange ture i Danmark, vi har efterhånden besøgt de fleste havne byer i landet

Frankrig

Her kan du læse om vores ture på kanalerne i Frankrig, vi har blandt andet sejlet helt til Paris

Sverige

Sverige er fantastisk smukt fra vandet, vi har haft flere dejlige og knap så dejlige ture i nabolandet.

Tyskland

Tyskland er det sted som vi har besøgt flest gange med Søhesten, her kan du læse om nogle af vores ture til Tyskland

Hjem » Bådferie, Sverige, Top Post

Læsø og den Svenske skærgård

Indsendt af on 22. maj 2011 – 21:21

Strømerne SverigeD. 21-06 kl. 20,00 sejlede fra Hadsund i høj sol, til bøjerne ved Als Odde, og var fremme kl. 21,30, havde en skøn aften der og en god start på ferieturen, men det ændrede sig voldsomt i løbet af natten, der blæste meget op fra vest, og en vældig strøm ind i fjorden fra øst, så vi måtte forlade stedet kl. 05,10 om morgenen, så vi sejlede til Hou og var fremme kl. 9,05 hvor vi tog en slapper oven på den urolige nat.  HP 130 kr.

D. 23-06 kl. 9,45 afg, Hou i sol og 6 fra vest så fint vejr, kurs mod Vesterø på Læsø, ank. kl. 13,35 en dejlig tur, vi kan godt lide at være på Læsø så vi tog først en nat, og så købte vi et 10 turs kort til 1190 kr. hvor vi ellers betaler 170 kr. pr. døgn, og vi ville jo komme tilbage på hjemvejen, så kunne vi jo bruge det der igen, så de næste dage vil vi blive her og gå /cykle ture rundt på Læsø i skønt sommervejr, til Byrum, Østerby og havnen der, der er jo flere ting at se, bl.a. Læsø bryghus, Salt syde hytterne, og der er kommet et nyt stort helsecenter i Vesterø, og ellers er der jo en meget smuk natur overalt, så det blev til 4 dage denne gang.

D. 27-06 kl. 8,00 afg. Læsø med kurs på Donsö Sverige, havde en skøn tur over Kattegat, og ank. Donsö kl. 14,45, vi kiggede lidt på havnen og nød eftermiddagen og til aften kl. 19,15 blev vi påsejlet af nogle svenskere, imens vi sad og spiste, så lidt diskussion med dem, sidst vi var her i Sverige i 2007 blev vi også påsejlet, da vi sad i land og grillede til aften, af nogle lokale svenskere, og vi ligger ellers på anviste pladser i havnen, så jeg tror at de nye regler med 0 alkohol når man sejler i Sverige er en god ide. HP 150 sv.kr.

D. 28-06 kl. 11,30 afg. Donsö og ind i den inderste skærgård og til Købstadsö, ank. der kl. 12,10 en lille tur men der er skønt og hyggeligt på Købstadsö, vi grillede på agterdækket i meget flot og solrigt vejr, var uopmærksomt et øjeblik, og en stor måge stjal vores brød, som vi skulle til at spise, nå men der var da heldigvis andet. HP 150 sv. Kr.

D. 29-06 kl. 10,50 afg. Købstadsö i smukt solskins vejr, videre i skærgården til Halsö, et skønt sted som vi godt kan lide at besøge, der er en Indisk restaurant på havnen hvor vi kan spise eller tage det med over i båden efter ønske, til meget rimelige priser, og han har også en lille købmands forretning sammen med, hvor vi kan få det mest nødvendige, det er begyndt at blæse en del og truer med regn, så vi tager nok en ekstra dag her. HP. 160 sv. Kr.

D. 30-06 blæser det meget og er noget blandet vejr, så vi ser om det bliver bedre så vi kan komme ud at gå tur over på den anden side af øen, en dejlig tur med flot natur og mange blomster i haverne, det blev solskin og varmt men blæsende i løbet af dagen. HP. 160 sv. Kr.

St Dyroen

D. 1-07 kl. 10,15 afg. Halsö i smukt vejr og fiskestangen i gang og fangede 3 pæne makrel så aftensmaden var redet skønt, det blev St. Dyrön vi gik ind til kl.13,45, man skal tidligt ind på denne årstid for at få en havne plads, og det blev en skøn aften med masser af sol, St. Dyrön er en lille ø med en meget flot natur     HP. 220 sv. Kr.


D. 2-07- kl. 11,30 afg. St. Dyrön og videre i skærgården i flot solskin og let vind og kl. 14,30 havde Lene fanget 4 pæne makrel og ank. St. Askerön kl. 14,50, det er et sted hvor man er meget velkommen, og alle de der har både her er utroligt flinke, vi har været her før og bliver nok et par dage her hvor der er så hyggeligt, de har en tømmerflåde med en sauna, liggende for enden af broen, men det er kun dem som ligger fast her der må bruge den, men da vi var de eneste gæster den dag blev vi tilbudt at bruge den også, for der er varmt vand så de kan komme i bad, det har de ikke i deres både her da det er forholdsvis små både, men vi har jo selv bad og varmt vand så vi har ikke noget problem med det, vi takkede pænt nej da vi ikke er så meget for sauna, men vi tog 2 dage her i sol, varmt men blæsende, gået ture og set rådyr meget tæt på, og om aftenen er der masser af fisk som springer ved siden af båden.  HP. 120 sv. Kr. pr døgn.

D. 5-07 kl. 10,30 afgang St. Askerön videre til Ljüngskile, fanget en enkelt stor makrel og ank. Ljüngskile kl. 12,45, det er også et sted som vi har besøgt før, der findes bl.a. Silver faldet oppe i en skov ca. 5 km. herfra som vi har besøgt tidligere, her er gode indhandlings muligheder med flere supermarkeder i nærheden af havnen, og specielt fiskeriudstyrs forretning er her også, så det er noget for Lene. HP. 160 sv. Kr.

D. 6-07 kl. 11,35 afg. Ljüngskile i fint vejr til Uddevalla ank. kl. 14,00, det er jo små ture vi har her i skærgården, så det er meget rart, vi vil til Udevalla for her kan man købe alt, og man kan få vasket, få meter fra båden er der et vaskeri som man kan benytte, så det vil vi gøre. HP. 190 sv. Kr.

D. 8-07 kl. 13,25 afg. Uddevalla, vi vil videre til en skøn ankerplads Knarrevike, som ligger helt inde i en lille bugt bag ved meget store klipper, hvor vi er beskyttet fra alle sider, har fanget 3 makrel på vejen skønt, ank. Knarrevike kl. 16,45 fik ankret op i smask regnvejr, men det betyder ikke noget da vi kan klare det hele inde fra, så der renses makrel og coop grillen gøres klar på agter dækket, vi har det skønt og nyder resten af dagen og aftenen med læsning og lign., dagen efter er der blevet fint vejr og sol igen, bliver vi her en dag mere, og tager en tur rundt i gummibåden, og ser lidt på det hele, helt inde i bunden ligger der en lille havn med en del joller og fiskere. Sidst vi var her sammen med Ole og Pia fangede de muslinger på stenene her i bugten.

D. 10-07 kl. 10,20 afg. Knarrevike i høj sol og 25 grader skønt, og ankommer til en helt ny havn i Lysekil-Lysmar kl. 12,45, der er ikke noget særligt at se her, og der er meget langt til købmand og bager, men pyt der er en skøn udsigt over havet og skærgården, og der er mange der kommer fra byen og fisker her så der er da noget at se på. I Nat har det været kraftig torden og med meget regn. HP. 200 sv. Kr.

D. 11-07 kl. 12,15 afg. Lysekil-Lysmar i virkelig kraftig regn og hold da op hvor det regner, ank. til Hovednäss kl. 13,30, en lille havn med kun en enkelt gæsteplads, men vi blev anvist af en meget flink mand en slags havnefoged, at vi kunne ligge ved mastekranen og der lå vi godt, og kl. ca. 16 blev der smukt solskin og meget varmt igen, det viste sig at der tæt ved havnen ligger en kæmpe camping plads med alt og en oase af et natur badeland, det var virkeligt et skønt sted hvor man også kunne handle lidt, vi havde en fin aften med dejligt vejr.

D.12-07 kl. 10,35 afg. Hovednäset let overskyet men varmt, vi ville op i Sodenkanalen, men da vi kom ud i løbet dertil, var der så meget trafik af store motorbåde mest nordmænd som sejler så vildt at det ikke var til at holde ud, så vi vendte om og sejlede ind i den inderste skærgård igen hvor der er til at være, så vi ankom til Lysekill-Lysmar kl. 13,30, så her bliver vi i nat og ser hvad vi så finder på, men der var noget at se på da en svensker og en mere, havde smit hækanker ud på trods af forbud mod dette, da der ligger morringliner som man skal bruge til agterfortøjning, og de fik da også fanget dette med deres anker og måtte have fat i en dykker for at få deres anker fri. HP. 200 sv.kr.

D. 13-07 bliver vi enige om at blive en dag mere da vi trænger til at få afrimet vores køleskab, og ellers lidt af hvert og gik en lang tur over på den anden siden af havneområdet til selve Lysekill, og ellers slappede af resten af dagen, og underligt nok kom der ingen havnepenge opkrævere den dag så det var da ganske rart. HP 0 sv. Kr.

D.14-07 8,30 afg. Lysmar i meget blæsende vejr, vi er på vej til Slüssen en god ankerplads, og ankommer dertil kl. 11,45, spiste frokost og vejret er blevet godt igen med sol og varmt, så der bades og svømmes fra båden, og en skøn aften får vi også. Slüssen er ligesom en lille fjord med meget høje klippesider, med flotte huse op ad siderne, og helt i bunden er der en hyggelig restaurant.

D.15-07 kl. 12,40 afg. Slüssen i kraftig regn og sejler til St. Askerön og ankommer kl. 14,45, det er ved at klare lidt op, så det kan jo være at vi får solen at se igen, slappet af med læsning og tv. Bliver her i et par dage og hygger os her. HP.120 sv.Kr.

D. 17-07 har været inde og handle i Stenungsund sammen med en af de lokale inden vi skulle sejle, så det var jo nemt, og kl. 13,00 afg. St. Askerön og ank. Nordön´s nordhavn kl. 16,45, fik en god langskibs plads lige neden for deres klubhus, men ellers ikke noget at se her, lidt kedeligt. HP. 140 sv. Kr.

D. 18-07 kl. 10,20 afg. Nordön noget blæsende og gråvejr og ank. Donsö kl. 14,30, og i dag står den på Pitza for første gang i denne ferie, der er wireles internet her så det er rart at kunne komme i kontakt på denne måde igen.

D.19-07 Brugt dagen på lidt handel af forskellig art og bunket 250 ltr. Diesel så vi er klar til at sejle over Kattegat til Vesterø på Læsø i morgen. HP. 150 sv. Kr.

D. 20-07 kl. 5,55 afg. Donsö i rimeligt vejr men med noget høj sø da der har været meget vind de sidste dage, men efter vi nærmer os Læsø bliver søen roligere, og vi ankommer til Vesterø kl. 12,30, og resten af dagen er gået med afslapning, da vi jo havde været tidligt oppe i morges, vi vil blive her på Læsø nogle dage, vi har 7 klip tilbage på vores kort som vi købte da vi sejlede hjemmefra, og det skulle ikke undre mig om vi bliver alle 7 dage da vi elsker at være her.


Onsdag d. 21-07 flyttet lidt rundt i havnen så vi kom til at ligge bedre, og Lene har været ude og bade i havet, i dejligt solskin og ellers dasket til rundt.

Torsdag d. 22-07 igen en smuk dag med sol, vi fik ellers en ordentlig byge i nat men nu er det fint igen.

Fredag d. 23-07, cyklet til Østerby havn, fik et glas øl og så lidt på det hele, og cyklede hjem ad og i Byrum fik vi frokost på Restaurant Bakken, hvor vi tidlige har spist en ganske udmærket frokost før, et rart sted, og ellers hjemad til alm. afslapning resten af dagen.

Lørdag d. 24-07, i dag er der Havnefest her i Vesterø, så der er fuldt tryk på fra morgenen, og det fortsætter hele dagen med forskellige aktiviteter, og slutter med spisning i en overdækket del af havnen med forskellige menuer til rimelige priser, som vi vil deltage i til aften, det var en god aften hvor vi kom i snak med flere fra Hadsund og Randers, nogle var på ferie på forskellig vis, og andre har selv sommerhus her.

Søndag d. 25-07 det stormer helt vildt så der er ikke rigtigt nogen der har lyst til en hel masse, så det bliver almindelig afslapning rundt på havnen hvor der er lidt læ, men sidst på dagen er vinden lidt aftagende, så vi må se i morgen.

Mandag d. 26-07 i dag skinner solen og det er fint vejr, vinden er flovet noget og det skulle blive bedre i morgen, så dagen går med badning, proviantering og hygge. Vi har jo også brugt vores klippekort op når vi har klippet her til aften, så det kan man jo ikke sige at være dyrt med 119 kr. pr døgn på en ø som Læsø.

Tirsdag d. 27-07 kl. 7,20 afg. Vesterø Læsø der er sol og det blæser lidt, og der er nogen sø fra de foregående dages blæsevejr, men nu er vi på vej til Ø. Hurup og ankommer dertil kl. 14,05, og her møder vi flere både fra fjorden som vi kender, og får en hyggelig snak med dem om hvor de har været.

Onsdag d. 28 – 07 – 2010 kl. 12,10 afg. Ø. Hurup og ank. Hadsund kl. 15,00, og slut på denne tur.

Tags: ,

Efterlad en kommentar!

Tilføj din kommentar nedenfor, eller trackback fra dit eget websted. Du kan også Comments Feed via RSS.

Vær venlig. holde den ren. holde dig til emnet. Ingen spam.

Du kan bruge disse tags:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong> 

Dette er en Gravatar-aktiveret weblog. For at få din egen globalt anerkendte-avatar, kan du registrere på Gravatar.

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.