Med Søhesten på efterårs tur til Anholt
Torsdag d. 17-9-2009 afgang og igennem Hadsund broen kl. 8,00 på vej mod øst ud af fjorden med kurs på Anholt, vejret var fint med sol og let vind fra vest så det passede os rigtig godt, det gik der ud af stille og roligt med 6,5-7 mil´s fart, og ankom havnen på Anholt kl. ca. 15,30, fik en god langskibs plads, det var rart og der er ikke mange gæster på denne tid så man kan rigtigt nyde det, senere på dagen kom der en Hadsund båd mere nemlig Ikaya en Colin Arcker , der også havde fået den gode ide at tage en efterårs tur.
Fredag stod vi op til endnu en smuk og solrig dag skønt, vi skulle ud at trave øen tynd, vi mødtes med de andre fra Hadsund helt tilfældig på kroen der ligger inde midt på øen, sjovt nok og havde en god stund der, der er en meget flot natur på Anholt, med masser af blomster og svampe hvis man er til det, en ørken og flyveplads samt campingplads er her også, og til aften gik jeg over til en fisker som lige var kommet ind og købte friske gråtunger, det er en meget lækker spise, og der var så mange at vi kunne fryse nogle til at tage med hjem til Hadsund.
Lørdag var der igen flot vejr og dagen gik med tur på stranden og ellers rundt på havnen og snakke med de lokale, der er jo altid noget at se på en havn.
Søndag d. 20-9 kl. 7,00 afgik vi i fint vejr fra havnen på Anholt med let til jævn vind fra vest, men det betyder ikke noget i vores motorbåd den tygger bare der ud af, og kl.15,30 gik vi igennem Hadsund broen og havde haft en skøn efterårs tur på 4 dage på Anholt, rigtigt lækkert.
Tags: weekendsejlads